Kulturmøder i pædagogisk arbejde

Grunde til at beskæftige sig med kulturmøder...
Vi skal beskæftige os med kulturmøder i det pædagogiske arbejde, fordi der kommer flere og flere nydanskere til, de udgør knap 9 % af befolkningen og for at nedbryde den sociale negative arv, da mange indvandrere er dårligt stillet økonomisk, boligmæssigt, arbejdsmæssigt mm. Vi skal inkluderer dem i det danske samfund, for at drage nytte af deres ressourcer og kompetencer. Bliver de ikke inkludereret i det danske samfund, bliver de en belastning for det danske samfund, da der er flere undersøgelser, som påviser at indvandrerne bliver socialt udsatte, da de bl.a. ikke behersker det danske sprog, hvilket giver dem problemer, da det også er et statussymbol at have sproglige kompetencer. Det er vigtigt at tilegne sig sproglige og kulturelle kompetencer for at have nemmere ved at integrere sig og minimere selvfølelsen af at ´være udenfor, anerledes og forkert´. Bliver de ikke integreret i de danske samfund ses en tendens til de samles i ghettoer.

Vores undersøgelse.
Vi vil gerne arbejde videre med målgruppen SFO-børn. Da vi synes det er interessant at etniske minoritets piger klarer sig markant bedre end de etniske drenge i skolen. Kan vi som pædagoger i SFOén gøre noget for at mindske denne forskel blandt de etniske børn? Hvor stor en betydning har den etniske kultur i forhold til den danske kultur med henblik på indlæring af sproglige kompetencer? Kan vi bruge vores viden om den danske kultur til at tilegne de etniske børn sprogligkompetencer? - Måske ved at gå målrettet ind og støtte op med rim og remser på en bevægelig måde.
Vores mål med denne gruppe er, at få inkluderet de etniske drengebørn i den danske folkeskole ved at lege bevægelseslege med børnene med udgangspunkt i rim og remser. Vi tror på, at vi ud fra vores viden om at etniske børns sprogkultur, kan gøre den danske sprogkultur interessant ved at sætte kropssprog, fagter og bevægelse på vores rim og remser. Grundet det sydeuropæiske høj kontekst-sprog indeholder mange fagter, ansigtsmimik og implicitte faktorer som udgør en stor del af deres budskab.

Problematikker i kulturmødet
Fra praktikstedet havde vi en pige med anden etnisk baggrund, hun ville ikke bruge sproget bevidst overhovedet, så i stedet skulle man være opmærksom på kropssprogstegn, såsom at pege på ting. Hun pegede på sin næse når den skulle pudses. Hun tog sig til skridtet, når hun skulle tisse. En problematik i forhold til toiletbesøg var, at når hun skulle på toilettet, så måtte der ikke være hankøn til stede pga. af hendes religiøse tro. Derudover var der madordning, så når der var svinekød i maden, skulle hun have speciallavet mad, af hensyn til hendes religiøse overbevisning.

Fald grupper
En klassisk faldgruppe der er, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet er berøringsangsten fra pædagogens side. Man tør ikke spørge ind til evt. problematikker i forhold til barnet, måske af angst for at blive anset som racist af forældrene til barnet. Pædagogen kan også have svært ved at tage denne dialog med forældrene, pga. sproglige vanskeligheder/misforståelser/misfortolkninger og er måske bange for forældrenes reaktion. Pædagogerne har en tendens til at dække sig ind under begrebet kultur, når der opstår problematikker omkring barnet, i stedet for at finde den måske egentlige årsag.

Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?
Ja, det kan have stor indflydelse på den pædagogiske faglighed, hvis pædagogen ikke er kommunikativ i forhold til forældrene af anden etnisk herkomst, spørger indtil barnet i stedet for at relaterer problematikker med kulturen.
Men vi mener ikke Kulturforskelle bør være en hindring for pædagogisk arbejde, og vi bør anerkende, at det kan være svært at navigere og begå sig i det danske samfund, når man kommer med en anden kulturel baggrund.

• Alle har krav på at blive mødt med positive forventninger, i stedet for en fordomsfuld fremtoning.
• Baggrund og opvækst spiller en rolle i vores identitet, men vi har lavet nogle valg og er dermed ikke reproduktioner af vores ophav.
• Man må bevare et åbent sind, og være imødekommende.
• Lyt og lær.

Lavet af Birthe og Trine 
Litteratur: Mogens Sørensen: Dansk Kultur og kommunikation (2007)

Æstetisk production

Børns mundtlige legekultur...

Beth Juncker: Børn og Kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger

Vores samfund har været under en stor forandring siden 1980, dette kræver at det er nødvendigt at diskuterer de gamle begreber om kultur, og udvikle nye. 

Ziehe har en pointe om at på trods af der er en mere omfattende institutionsalising og pædagogisering hvor der er meget styrede processer, så er det faktisk ikke dér børn får deres normer, værdier, regler, roller og identitet – Det gør de tværtimod ude i den æstetiserede kultur i hverdagen – hvor der ikke er så formelle processer for at lære og hvor der ikke er pædagogiske og didaktiske målsætninger.

Dermed sagt at den æstetiske kultur i børns liv stiller en langt større rolle for deres socialisering end fra kulturen i institutionerne og de læreprocesser som høre til der.

Et skel som er i opløsning - Et skel som har været mellem børnekultur og ungdomskulturen – hvor børnekulturen var en meget professionelt kultur hvor børn skulle ha kunstnerisk og pædagogisk hjælp til at kunne hjælpe sig selv, og hvor ungdomskulturen havde dens egen selvstændige kultur.

Kulturel frigørelse:
Den kulturelle frigørelse gør at man kan se forskel på børnekultur som; hvor der er en professionel formidling i kulturen og så på Børns kultur; hvor børnene tager kulturen fra hverdagen og gør brug af den.

I dag er børns hverdag præget meget af medier, deres værelser og i deres liv generelt er der et kæmpe input fra medier såsom; tv, internet, pc, spil, mobil osv. Men i dag er det også noget børnene kan bruge til at producere noget med, der kan skrives, redigeres, designes, layoutes, kommunikeres, søges osv osv.
Ligeledes er det meget igennem medier at børn er sammen/kommunikere selv om de kan være langt fra hinanden fysisk.

Tidligere var det kun kunstnere som lavede æstetisk produktioner, og det forgik indenfor museer, teatre og biblioteker, nu er den æstiske produktion også rykket  ud i fritidens rum. På denne måde har æstetisk produktion blevet langt større. Børn og unge er også dem som først tager nye medier til sig.

Der er forskel på børnekultur og på børns kultur.

Børnekultur:
er en professionel kultur, som er pædagogisk og psykologisk – det er de klassiske udtryk som; litteratur, billedkunst, klassisk kunst osv.
Børns kultur:
Er deres egne måder at bruge kulturen i hverdagen på, det er børns æstetiske potentialer, det er det medierede æstetiske udtryk.

Det senmoderne samfund må derfor tage  højde for den dannelse som multimediekulturen giver.

Vi ser nu ikke længere børn som primitive, driftstyrede, ufornuftige og barnlige som noget der skulle ordnes, men nu ser vi det som værdier.

Kultur

Ifølge det antropoliske synspunkt er kultur ikke noget som vi har, men noget som vi ser med og taler fra – en slags position. Viden er ikke kun det sproglige og det kognitive – men også det vi ubevidst fortæller med vores kroppe og det søger det kollektive/fællesskabet som vi alle har en del i og bidrager til. Så er  det humanistiske begreb for dannelse individorienteret.

Børns perspektiv.
Børneperspektivet interesserer sig for hvad børn SELV finder relevant, centralt, betydningsfuldt og godt.

”Børneperspektiv er det sæt af teorier, begreberog metoder, som voksne tager i brug for at kunne nærme sig børnsperspektiv.”

Børnens kulturelle fortolkninger af fællesskabet er som et legende - narrativt begær og vilje som rummer energi og kraft - lige meget hvad vi voksne ønsker os.

Litteratur: Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007

- Lavet af Trine 

Indsamling af vitser!

Hej

Jeg har prøvet at indsamle nogle vitser. Jeg spurgte først min egen dreng på 5 år, om han kendte nogle vitser.. men han kendte ikke til vitser og sagde blot "Hvad er vitser?" ;-) - og så måtte jeg jo livligt fortælle ham om dem :-)
Men det er også lidt mit indtryk at man skal op i en lidt højere alder før det er noget som er kendt/bliver brugt. Så jeg valgte at spørge en pige på 12 år, som jeg kender om hun ikke kunne fortælle mig et par vitser.

- I kan se videoen her:

Den første hun fortæller:

"Hvorfor ligger den ordblinde hval på havet og griner? Det er fordi at den har læst, at den er verdens største pjattedyr..." 

Den hører ind under kategorien: Gåder og Gådevitser.
Som er bygget op over en enkel stil, hvor det gælder om at gætte det rigtige svar. og for at kunne gætte dette kræver det sproglig viden og en god portion fantasi ;-)

Så her kan man sige at pigen vinder kappestriden, da jeg ikke regner gåden ud.

Overleveringen sker fra mobil --> til barn, hvilket er et medie som er meget brugt idag, og nok det sted børn får de fleste vittigheder fra.

Denne vittighed kan man placere inden for det poetiske system - hvor man kreativt leger med sproget og bruger ordene som et æstetisk formbart materiale.

Den anden hun fortæller:

"Hvad er forskellen på en blondine og en dankortautomat? Man kan blive afvist af dankortautomaten..."

Den hører også ind under kategorien: Gåder og Gådevitser. 
Dog kan man måske også sige, at blondine vitser indeholder et strejf af Parodi.
Da de gør grin med en bestemt type/person - Blondine vittigheder fortjener næsten en kategori for sig selv, da de er blevet mere og mere populære og der findes stadig stigende flere af dem.
De fremstiller blondiner som utrolig dumme og nemme at få med i kanen.
Det er i vittighedernes verden at dette gøres acceptabelt og sjovt - men med en passende, humoristisk distance som alle kan grine med på.

Denne gåde er også bygget op over en enkel stil, med et spørgsmål og et svar mulighed, for at gætte svaret kræver at man befinder sig i et sociokulturelt system, hvor man har fælles rammer og viden om samfund og kultur, da samme vittighed ikke ville give den samme mening i fx et afrikansk land.

Her foregår overleveringen ligeledes fra mediernes verden --> til barnet igennem mobiltelefonen, hvor vitser er nemt tilgængelige med nutidens teknologi.

- Lavet af Trine Louise :)

Litteratur:

Bjerregaard, Povl: Børns mundtlige legekultur, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007

Antropologisk viden om børn

Antropologisk forskning af børn er en videnskabelig måde at indkredse de forhold som børnene oplever, og de forhold som virker på børn og dermed påvirker deres handlinger, muligheder, fortolkninger og endvidere påvirker deres udvikling.
Antropologisk forskningsmåde kan give os en større indsigt i børns muligheder for at handle og for børnenes opfattelser + de betingelser de har haft i deres opvækst og i de relationer de har indgået i.

Et vigtigt element i antropologisk forskning er Feltarbejde.
Her er man ude i ´feltet´ og får opbygget relationer til objekterne ved at indgå i sociale sammenhænge. På denne måde kan man få et fuldt indtryk i deres liv.
Ved at leve sig ind i de menneskers hverdag kan man få et overblik i deres prioriteringer og i deres logikker som gør at de handler efter hvad der giver mening for dem selv.
Feltarbejde er derfor AKTIV DELTAGELSE. og det er vigtigt at UNDRE SIG over de forhold som man bliver konfronteret med ude i feltet.

Etnografisk forsknings metode indebærer at man på en og samme tid både deltager med indlevelse overfor objekterne, men også med en vis form for distance, så man kan prøver at forstå andres handlinger og deres opfattelser men samtidig holder en analytisk distance.

Man har ofte tendens til at lægge vægt på de sproglige udsagn (citater) da de er nemmest at registrerer og få skrevet ned, men man kan komme til at ´udelukke´ de børn som er introverte og tavse, og istedet fokuserer på de mere ekstroverte og råbende børn.

Pointen ved antropologisk forskning er at rykke ved objekternes perspektiver, som er ret fasttømret i  det levede liv. Men at gøre dette på en måde, så man ikke tilsidesætte folks egen opfattelse, men prøver at få de ind med et mere generelt sprog.
Analysen må dermed prøve af afdække de mønstre som barnet handler ud fra, men som barnet ikke selv har set sammenhængen i.

Det er yderligere vigtigt at analysere kontekster, på samme linie som handlinger og interaktioner er. Kontekster er de forbindelser som er relevant for det som man udforsker.
Man inddrager nogle forhold som man synes er vigtigt, men udelader andre - alt dette bygges i høj grad ud fra ens teoretiske vinkel og udfra de spørgsmål som man stiller.


Litteratur: At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv, Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning (S. 15-36)

/Trine Louise

Skvat! Splat! Dingenot! Tagfat!

Børns mundtlige legekultur

Børns mundtlige legekultur omhandler alt ligefra øgenavne, kælenavne, gåder, rim, remser, vitser, gyserhistorier, fornærmelser osv. osv. (Sørensen s. 214)

Denne kultur er noget som ofte kommer til syne når børn er sammen uden at de voksne blander sig, eller når de voksne er i periferien.
Hvis man skal sætte et begreb på legekulturen er "Børns æstetisk symbolske udtryksformer" meget passende. (Sørensen s. 215)

For at være deltager i legekulturen kræver det en vis form for færdigheder for at kunne udtrykke sig og gøre brug af æstetiske teknikker, det handler om at kunne iscenesætte sig selv og performe. (Sørensen s. 215)

Familien har også stor indflydelse på at børn får tilegnet sig den mundtlige legekulturs kompetencer. De har nemlig en stor indflydelse på at viderebringe glæden ved at lege med sproget. Da det også er da voksne som kan lave sjov med sproget. (Sørensen s. 216)

Man kan dele mundtlig kultur op i 2 overleveringer.

1. Vertikal overlevering: Fra voksen --> til barn.
2. Horisontal overlevering: Fra barn --> til barn.

Men idag i det postmoderne samfund er det også vigtig at inddrage mediernes betydning for børns legekultur, da de nemlig har en stor indflydelse på denne.
Medierne er nemlig fyldt med indtryk, parodier, vitser som påvirker børns legekultur. (Sørensen s. 216)

Sprog, fortælling og mundtlig leg. 
Sproget indgår i sociale arenaer hvor der befinder sig et magtspil, især indenfor status, roller og anerkendelse. Det er velset at man er god til at beherske sproget. Fortællingen er grundlæggende for børns selvforståelse og forståelse for verden. (Sørensen s. 217)

For at kunne deltage i mundtlig humor, kræver det at man har viden og kompetencer inde for disse tre systemer:

1. Et sociokulturelt system.
   De rammer som deltagerne er fælles om, fx viden om samfund og kultur.
2. Et lingvistisk system.
   Er viden om sprogets indretning. fx fonetik og semantik og sprogets sociale funktioner.
3. Et poetisk system.
   Kompetencer for at manipulere med sproget på kreative, æstetiske måder.
   (Sørensen s. 218)

Gåder og gådevitser.
Har en enkelt og fleksibel form. Gådegætning er også en kappestrid.
For at kunne gætte det rigtige svar kræver det kompetencer inden for sproglig viden, logisk sans og fantasi. (Sørensen s. 220)

Gyserfortællinger.
Uhyggelige fortællinger  En god fortæller kendetegnes ved brug af sproglige og dramatiske virkemidler. fx stemmeføring, pausering og gestik. (Sørensen s. 222-223)

Alle børnene -genren.
En mode dille fra omkring 1990. Alle børnene -genren er en måde for børnene at udtrykke socialiseringserfaringer,  herunder kulturelle tabuer som ulykke, dumhed, død, handicap, lemlæstelse, sex, incest, voldtægt osv. (Sørensen s. 223-224)

Parodier.
En komisk efterligning af en forfatters stil, holdning, ordbrug og tonefald.
Eller fx en måde at gå, tale eller opføre sig på. 

Kort sagt - at gøre grin med noget/nogen fx en person, sang reklame. (Sørensen s. 227)

Rim og remser.
Kan være svære at kategorisere, men har disse fælles grundlæggende træk:
- En enkel og klar rytme.
- Brug af forskellige rimformer, fx bogstavrim og enderim.

Mange remser har/og har haft bestemte didaktiske funktioner.
Tælleremser: Er populære, fx okker gokker gummiklokker....
Drilleremser: Aura for Laura, Sørens bukser flagrer.... (Sørensen s. 228-229)

Litteratur:
Bjerregaard, Povl: Børns mundtlige legekultur, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007